Trafikforskningspris til yngre dansk forsker

tirsdag 28 feb 17
|
Er du dansk trafikforsker, under 40 år og arbejder du med trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø, transportøkonomi eller trafiksikkerhed? Så har du mulighed for at indsende en ansøgning til Professor P. H. Bendtsens Trafikforskningspris for 2017

Professor P. H. Bendtsen var professor i trafik ved DTU fra 1949 til 1977 og en testamentarisk gave har gjort det muligt at oprette en fond i hans navn, som årlig uddeler Trafikforskningsprisen til en yngre dansk forsker. Med prisen følger et rejselegat på 20.000 kr.

I 2016 vandt adjunkt fra DTU Mikkel Thorhauge prisen - læs mere her.

Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning og et CV samt én videnskabelig artikel inkl. et dansk resumé på 1-2 sider. Det er en forudsætning, at ansøgeren er førsteforfatter på artiklen - alternativt at der er vedlagt en medforfattererklæring, der forklarer de enkelte forfatteres bidrag. I stedet for en artikel kan der indsendes et resumé af et større arbejde - fx en ph.d. afhandling.

Læs det fulde opslag. 

Ansøgningen indsendes inden den 20. april 2017 til:

Professor Otto Anker Nielsen (oani@dtu.dk), Transport DTU, Bygningstorvet 116B, DTU Management Engineering, 2800 Kgs. Lyngby

Prisuddelingen forventes at finde sted i forbindelse med Trafikdage på Aalborg Universitet (28-29. august 2017). Prismodtageren forventes at give en forelæsning om arbejdet ved denne lejlighed. 

 

 

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.