40 års jubilæumsseminar for Seniorforsker Linda Christensen

Transport DTU inviterer til seminar i anledning af seniorforsker Linda Christensens 40 års statsjubilæum. Seminaret vil præsentere den aktuelle status inden for nogle af de væsentligste emner, Linda har beskæftiget sig med i sin forskningskarriere inden for transport.

Seminaret afholdes torsdag den 29. september klokken 13:00-16:00, hvorefter der vil være reception. Der serveres sandwich fra kl. 12:30. Alle interesserede er velkomne til såvel seminar som reception. 
Tilmelding til seminar senest mandag den 26. september.

Programmet for seminaret er:

50 år med transportvaneundersøgelser
Linda Christensen præsenterer udviklingen i transportvaneundersøgelser i Danmark og Europa og hvordan de er brugt i hendes og andres forskning.

Forbedring af den kollektive trafik
Otto Anker Nielsen giver et overblik over, hvordan forskning i kollektiv trafik bidrager til en forbedring af denne. Dette var et centralt emne for Lindas forskning på DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) i 1990’erne, som gav afsmitning på den senere forskning i trafikmodeller på DTU. 

Bystruktur og trafik
Thomas Sick Nielsen præsenterer resultatet af en række projekter på bl.a. DMU, Aalborg Universitet og DTU der har ledt til bedre viden om, hvordan lokalisering og bystruktur påvirker trafikudviklingen. 

Elbilers rolle i trafikudviklingen
Anders Fjendbo Jensen og Stefan Mabit præsenterer DTUs forskning inden for udvikling i og holdning til elbiler, et forskningstema, som Linda fik igangsat på DTU for 7 år siden. 

Udviklingen i ferie- og forretningsrejser
Linda Christensen præsenterer forskning inden for danskernes rejser med overnatning og sætter denne ind i et europæisk perspektiv. 

Receptionen vil samtidig markere Lindas fratræden fra sin stilling på DTU. Linda vil fortsat være aktiv inden for transportforskningen som emeritus ved DTU Management.

For tilmelding og mere info

Tidspunkt

tor 29 sep 16
12:30 - 16:00

Kontaktperson

Hvor

SkyLab, Bygning 373 (ved Akademivej)