De seneste forskningsresultater tyder på, at det voksende antal ældre trafikanter ikke medfører flere sikkerhedsmæssige problemer i trafikken – måske snarere tværtimod. Dette er hovedkonklusionen i et nyt notat fra DTU Transport.
På baggrund af, at andelen af ældre trafikanter øges markant både i Danmark og i de øvrige industrialiserede lande, har Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) bedt om et samlet overblik af den eksisterende viden om ældre bilisters risiko i trafikken og deres involvering i ulykker. Dette overblik er nu tilgængeligt som et samlet notat udarbejdet af lektor Anu Siren, DTU Transport.
Notatet kan læses og downloades her
10.10.11 af